, Racelens

Badass Silvia

Denne bil er Carstens kæreste eje som er til på denne jord for faktisk at blive brugt og ikke for at stå som et suttet bolsje. Blandt andet har motorhjelmen været blæst op på taget et par gange under diverse løb, skidt med det – lidt strips og kærlighed så er vi videre.

Tilbage i ´16 vandt han DM i streetrace ved Racedays.dk. Bilen har siden dengang både fået ny motor og større turbo.

, Racelens

Bilen er lilla, meeen det var ikke helt planen dengang Carsten stod i den hjemmebyggede malerkabine og gik i gang med at sprøjte. Planen var at den skulle være sort med et lilla skær, men da der blev sprøjtet topcoat på blev den en del mere lilla end først planlagt. Men da Carsten er den helt rolige vestjyde, blev det til et ”nå ja, hva faen” og fortsatte så den blev RIGTIG lilla! Trods det er det noget af det han er mest glad for på bilen, især fordi den er hjemmemalet. Den har stadigvæk lidt buler og skrammer rundt omkring, men det er uden betydning når bilen bliver brugt som legetøj – planen er dog at den skal have en seriøs gang kærlighed næste gang, både med udbedring af buler og en perfekt autolakering – i sort!

, Racelens

Inden i kabinen er der det smidt det ind man skal bruge, skålsæder med h-seler, de rigtige ure og et bur – og ellers bare standard. Motoren er modsat kabinen LANGT fra standard, den har også fået en del sjove dele, og yder også 526 heste på trin 2 – trin 3 har ikke været fysik muligt at måle endnu.
Nogle af udfordringerne har også været at få gearkassen til at holde, da der altid har været fokus på at få bilen til at yde maximalt. Nu er det endt med en fra en 300ZX, og ser ud til at holde endnu 🙂

, Racelens

Carsten har haft bilen i 10 år, selvom han har haft mange sjove biler gennem tiden – bl.a. Opel Kadett GSI 16v med turbo og haft med en V6 motor. Så det har altid drejet sig om sjove biler, men nu er Carsten nok fanget i sin Silvia – og har den nok stadigvæk om 10 år 😉

Vi glæder os til at se om Carsten mon ikke dukker op igen ude på de lige strækninger igen på et tidspunkt ?

Galleri:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status