Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Eneste tilbage i Danmark

Toyota Cressida

I 1968 startede Toyota med at producere dette pragteksemplar af en Japansk bil under navnet “Toyota Mark II” som senere hen blev til Toyota Cressida med sine 88 fuldblods japanske heste, var dette et solidt stykke japansk metal til mellem klassen.

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Elkroad Garage

En af vores tætte venner hos Racelens, har alt mulig lækkert i garagen, og i denne første ud af mange artikler med dette fantastiske sted får i en artikel om hvorfor denne bil blev valgt til projekt og hvilken sindsyg forvandling den har været igennem, fra skrot til HOT! og vi er vilde med det !!

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Hvorfor valgte du denne bil?

Jeg vil gerne have noget unikt som jeg kunne sætte mit præg på, og som kunne bære en ret ekstremt restomod uden at se forkert ud. Ældre japanske biler har samtidigt en historie, stil og et design som ingen andre. Cressidaen er et godt eksempel på alt det, en meget flot klassisk bil, som kan bære at blive resto-moded og som samtidigt kvag dens alder er sjælden nok.

Bilen er bygget baseret på en vision jeg har haft i mange år. Den samme bil var til salg for over 12 år siden på Gul Og Gratis for 15.000 og desvære røg den til anden side. Lige siden den gang har vi jagtet den.

Ideen var samtidigt at lave et projekt på Elkroad Garage hvor vi inkluderede følgerne så meget som muligt fra start til slut. Eksempelvis placering af slanger til oliekøler, spejle og en række andre ting kom op til afstemning. 

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Hvad har du gjort ved den?

Renovert den, sat Tsurikawa fra Parket Project på, Udstødning med dobbelt afgang, fået den mallet, sænket 45mm, skiftet lygter fortil, sat splitter på, ekstern oliekøler, towstap, wingmirrors, andre fælge og dæk, bygget custom frontsvær til den og et par andre småting.

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Hvilke ændringer/udførelser er du mest glad for?

Helt sikkert lakeringen. Bilen var skrigende lysegrøn da vi fik den. Malet med spraydåse. Med løbere og overspray på alt fra ruder til lister. Den fik navnet kajkagen.
(Ved tidligere besøg hos Elkroad Garage har vi set den i den “originale” grønne, og hold kæft det har pyntet med den grå farve!)

Hvad er dine fremtidsplaner med bilen?

Enten skal den sælges, eller også skal der laves motor og undervogn. Den kører som en bil fra 1977 gør, hvilket ikke helt møder standarden for hvordan en bil i dag skal opføre sig på vejen. Styretøjet er dårligt, bilen sejler rundt, den bremser dårligt (men trods alt lige) og den værtforskyder på en dum måde. Og så er 88 Hk ikke helt nok til at komme frem, men en overhaling kræver lidt planlægning, og der er ganske enkelt ikke overskud nok til at det er sjovt på en motorvej i 2023.

Kabinen kunne vi godt finde på at gøre mere Japansk old-school stil, og selv om det kan gøres uden at lave destruktive ændringer i bilen er det næsten synd når kabinen er 100% komplet og intakt. Det er næsten federe end at sætte sportssæder, gauges og drift rat i.

Men jeg tror den ryger til salg, vi har for mange projekter og nu har vi prøvet at have en Cressida i Elkroad Garage, så må vi videre. Den er for pæn og for sjælden til at begynde at lave ting ved der ikke 100% kan føres tilbage til original stand.  Af same grund er alle orginale dele der er pillet af gemt, herunder spejle, udstødning, fælge mv. Så hvis køber ønsker at føre den tilbage til original, er det muligt at gøre ret let. 

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Stødte du på nogle udfordringer på vejen til hvor du er nu?

Mange. Dele er umulige at finde. Vi købte nogen baglygter til den i egypten som aldrig kom. Badges er umulige at finde, så vi måtte printe et selv. Splitteren er en Ke70 spøjler der er vendt på hovedet, frontsværet – dvs. Det stykke der sidder mellem skærmene under forkofangen – måtte vi lave i hånden, en del af tingene er 3d printet, wingmirros er Ebay dele m.m

Dertil så var der mere rust end vi havde forudset, hvilket gjorde ting tog længere tid end ventet.

Hvor mange timer har du brugt på bilen?

Vi har ikke selv mallet den, det har Refinish stået for, det har nok taget længst tid. Der er langt MANGE timer da bilen bade var skæv og mallet super grimt.

Fra vores side er der alt i alt er der måske brugt en 80-100 timer på at få bilen til hvor den er nu, inklusiv at lede efter dele m.v.

Toyota Cressida,Elkroad garage, Racelens

Blå bog:

Ejer: Elkroad Garage

Alder: 5 år

Bil: Toyota Cressida X30

Motor: 18n 2.0 med karburator

Årgang: 1977

Hestekræfter: 88hk

Fælge: Japan Racing JR11 15”  

Undervogn: Stock

Lyd: Udstødning med dobbelt afgang

Styling: Resto modded til mild Bosozuku stil

Lakering: Gun metal gray , Maleta af Refinish

Interiør/Kabine: Std. Medtaget af solen og 45 år.

GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status