Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Gavnø Classic Autojumble 2022

Gavnø slot ligger på øen Gavnø 6 kilometer sydvest for Næstved. Familien Reetz-Thott er en gammel dansk adelsfamilie, der kan dateres tilbage til 1500-tallet, de har boet på Gavnø slot i mere end 300 år. Otto og Helle Reetz-Thott, der i dag bor på slottet er syvende generation. Fra 1960 overtog Gavnø Fonden ejerskabet af slottet og parken.

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Nordeuropas største private malerisamling

Baronessen Helle Reetz-Thott har styrket turismen på Gavnø ved flere forskellige initiativer som blandt andet Gavnø Slotsbryggeri, der som Danmarks eneste har eksisteret siden 2008, bryggeriet er indrettet i én af de historiske avlsbygninger fra 1800-tallet. Jul på Gavnø har siden 2007 været en fast del af mange familiers jul.

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Her afholdes der julemarked med forskellige udstillere indenfor diverse julepynt og nisse skattejagt, samt udstillingen på Gavnø slot af otte nyrestaurerede rum i rokokostil. Gavnø er et sandt eventyr, der huser Nordeuropas største private malerisamling på cirka 1000 malerier, herunder Danmarks største portrætsamling og de mange blomster festivaler, der kan opleves henover året fra maj til september.

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Danmarks største veteranbiltræf

For 34. gang blev Gavnø Classic Autojumble afholdt i slotsparken på Gavnø slot. Danmarks største veteranbiltræf åbnede klokken 10.00 og stod klar med 1300-1400 tilmeldte biler og 35 forskellige klub stande fordelt rundt i hele parken. Med forplejning flere steder i parken i form af madboder, var det muligt at nyde frokosten i de historiske omgivelser og omringede af biler, der prydede parken. 

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Ligesom de forgangne år var der noget for alle aldre, hertil også de små størrelser, der kunne boltre sig i sørøverlandet, kigge på afrikanske bjerggeder, gå på opdagelse i sommerfuglehuset eller tage en tur i højderne på trætopbanen Gavnø Go Fly 

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Bilmagasinet som en del af dommerpanelet

Som noget helt nyt var der i år arrangeret en paneldiskussion for fremtidens klassikere, hvor chefredaktøren for Bilmagasinet Mikkel Thomsager tog fat i emnet sammen med Anders Bilidt og Will Smith, der er blevet en del af Concours de charm dommerpanelet efter Gavnø Fonden har indgået samarbejde med RM Sotheby’s, der er verdens største auktionshus for biler i højeste kvalitet

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Konkurrencen Concours de charme er i samarbejde med RM Sotheby’s en stor del af dagen, her konkurrere et antal deltagere mod hinanden og fremviser tidstypiske køretøjer og påklædning som en helhed. 

Bil specialister som dommere

Dommerpanelet bestående af Anders Bilidt og Will Smith, bil specialister hos RM Sotheby’s og erfarne concours dommer. Jens Winther, tidligere danmarksmester i Formel 3 og Le Mans deltager. Arne Riis, bil specialist og racerkører og Ole Poulsen, bestyrelsesmedlem i Dansk Veteranbil Klub, inspicerede deltagerne allerede klokken 10.30. Klokken 13.30 blev finaledeltagerne opstillet, finalen foregik i slotsgården klokken 14.00 og som slut på dagen blev vinderne af konkurrencen hyldet ved en smuk præmieoverrækkelse, hvor vinderen fik en pokal og en flaske bobler med hjem. 

Gavnø,Classic Autojumble,gavnø classic autojumble concours, Racelens

Klub standene var ligeledes en del af programmet, hvor de to bilspecialister Ole Gert Johansen og Torben Stenkilde udvalgte de tre bedste klub stande på publikums venlighed, aktivitet på standen og information for publikum.

Årets vindere til Gavnø Classic Autojumble 2022

Følgende vandt ved årets Concours de charme

Klasse A        

1. plads, Holly Hjorth – Dodge Coronet Lancer

2. plads, Rolf & Annette Cordes – Ford Thunderbird

3. plads, Birgit Nielsen – Buick Special

Klasse B        

1. plads, Henrik Jensen – Volvo P210 varebil

2. plads, Ernst Rasmussen – Triumph Bonneville t120v

3. plads, Robert Madsen – Ferrari Dino 246GT

Klasse C        

1. plads, Fatjon Braha – Mercedes Benz w123

2. plads, Michael Jørgensen – Peugeot 205 Multivan

3. plads, Svend Erik Albrechtsen – Ford Escort 1,5l Cabriolet

Bedste Klubstand               

1. plads, Mercedes Benz Klubben         

2. plads, Mopar Club Denmark         

3. plads, Golf 1 Cabriolet Klubben         

Best in Show, Rolf & Annette Cordes – Ford Thunderbird

Næste års dato for Gavnø Classic Autojumble er allerede blevet annonceret og det afholdes søndag den 11. juni 2023.

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.