, Racelens

Motorshow 2020 – Bella Centeret

Motorshow har valgt at afholde deres show 2 steder i år, det har siden deres start kun været afholdt i Herning – men i 2020 har de udvidet til at København indgår.

Man kan tydeligt se at der har været savnet et arrangement af denne type i København, da vi ankom en halv time før dørene åbnede var der pakket med mennesker, som bare stod og trippede for at komme ind.
Det har glædet mange at Motorshow endelig har valgt at bruge en weekend i hovedstaden.

Forventningerne var høje efter et kanon arrangement i Herning weekenden forinden, selvom det ikke var muligt at etablere udendørs aktiviteter, formåede arrangørerne alligevel at få stablet et kanon program på benene.

Der var motorcykler til den helt store guldmedalje, dog var der også gjort plads til både fede showbiler samt fabriksnye biler, også en enkelt lastbil til udstilling.

Der var etableret en flot scene hvor de forskellige motorcykelmærker lavede præsentationer af deres nye motorcykler. Så havde man interesse for de to-hjulet maskiner kunne man blive opdateret på alt det nye.

På opvisningsbanen som var placeret nede i hjørnet af halen, var der show et par gange om dagen af Mikkel Bade som lavede imponerende shows med sin motorcykel. Team TrailAction lavede super flotte numre på deres cykler på opvisningsbanen.
Folkene bag Motorshow har virkelig gjort et godt stykke arbejde, for at få gjort det sjovt for hele familien at komme afsted og få en på opleveren.
Der var også inviteret leverandører som havde stande hvor der både kunne købes reservedele til bilen og motorcyklen. Showet var rigtig godt besøgt, der var hele tiden flow i menneskemængden, og der var ikke tidspunkter hvor der ikke var mange mennesker. Folk blev tiltrukket af den store mængde motorcykler, hvilket var super fedt at se – og det beviser også bare at vi har manglet et show som dette.

Vi glæder os meget til at komme igen i 2021, både i Herning og København.

Galleri:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.