VWeekend, Racelens

VWeekend#14

Vi har været på camping!

For 14. gang mødtes en god flok sindssygt hyggelige mennesker til VWeekend på Vallø Camping. Vi ankom fredag aften til en campingplads hvor samtlige campister havde taget deres Bobbel, Jagtvogn, Rugbrød eller et helt fjerde VW-produkt med af ældre dato.

VWeekend, Racelens

Det var som at komme tilbage i tiden med orange telte og campletter, folk hyggede sig og brugte en masse tid på at dele den store passion som tydeligvis er ældre damer (automobiler).
Der er både plads til at være afsted med gutterne, og familiefaren der har kone, børn og hund med.

Man kunne tydeligt mærke på hyggen at folk er kommet der i mange år. Da vi tit og ofte kommer rundt til andre former for træf og events, så det var anderledes for os at komme til sådan et arrangement som det her – og vi kommer HELT sikkert igen næste år!

VWeekend, Racelens

Der var næsten en bil til en hver smag, både renoverede, originaler og custom biler – alt i alt en fornøjelse at gå rundt på Campingpladsen.

Lørdagen bliver brugt på en fælles cruisetur igennem det smukke landskab, hvor man tager ud og får en lille frokost og nyder sine biler. Efterfølgende er det hjem på pladsen igen og fortælle røverhistorier og skabe flere nye venner som man kan være sammen med når man selvfølgelig kommer igen næste år 😉

VWeekend, Racelens

”Pølsebrødet” var til stede, og fik sørget for at folk der ikke lige havde taget grillen med på camping nok skulle få noget dejlig grillmad indenbords, vi kan i hvert fald godt anbefale www.Pølsebrødet.dk hvis i nu skulle rende ind i dem til andre begivenheder 😉

Der blev uddelt pokaler til 3 biler, ikke noget med kategorier, men bare for at være de 3 mest enestående biler på campen.

Martin Christensen

VWeekend, Racelens

Lennart Sandersen

VWeekend, Racelens

Henrik Højlund

VWeekend, Racelens

Sidste års event kan ses her.

Galleri:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status