Copenhagen Historic Grand Prix 2022

VWeekend#15 – 2022

Weekenden i uge 32 bød på den 15. VWeekend på Vallø camping. VWeekend er et traf for luftkølet biller fra Folkevogn, der kommer Busser og Bobler til fra hele landet og nogle stykker fra udlandet. I år var der ca. 140 samlet bagerst på campingpladsen ved Vallø og største delen af disse havde tilmeldt sig inden ankomst. 

Træffes officielle start er fredag kl. 16, hvor pladsen åbner op for de mange flotte biler. Ugen op til er der dog flere der holder sommerferie på pladsen og dermed er klar når træffet starter. Fredagen går primært med at der ankommer mennesker og biler til pladsen og kl. 18 tændes der op i grillen til dem der har medbragt mad. Resten af aftenen går med hygge, hilse på dem man kun ser til VWeekend og feste i teltet. 

Copenhagen Historic Grand Prix 2022

Dagen med konvoj og lækker mad

Lørdag er den dag de fleste har set frem til længe og også den dag vi har glædet os mest til. For deltagerne starter den stille op med fælles morgenmadsspisning, men ca. kl 10 begynder det at summe på pladsen og bilerne begynder at tænde. Ca. kl. 10.30 satte de 72-74 Bobler, Busser og Buggyer afsted i en lang konvoj på cruise tur rundt på det flotte Sydsjælland. Bilerne blev lukket ud fra pladsen i mindre grupper, for ikke at stoppe alt trafikken, men efter vi drejede op af en sidevej, stoppede fortroppen så vi kunne fortsætte som en stor gruppe. Turen gik bl.a. forbi Valløs Slot og fortsatte videre ud ad de små veje omgivet at skøn natur. Vi måtte efter ca. 45 gøre et stop ved en mark, for at strække benene og sikre sig at alle fortsat var med. Derfra gik turen vider til det officielle stop Stevns Klint. Her var der reseveret en god plads til os så vi kunne holde samlet, til glæde for alle gæsterne på klinten. Deltagerne på turen nåd godt af toiletterne og kiosken, der i den time vi var der havde meget lang kø. Selv nåede vi fra Racelens kun lige at spise en is, efter at vi havde taget en masse billeder af bilerne, inden vi igen kørte tilbage mod Vallø Camping, sammen med alle de flotte Bobler, Busser og Buggyer. Den lange konvoj af biler bragte smilet frem dem der bor langs ruten, mange af dem var ude og filme og vinke, da vi kørte forbi. 

Copenhagen Historic Grand Prix 2022

Vel tilbage på pladsen gik resten af lørdag eftermiddag med hygge, snak og at kigge på bilerne. De resterende gæster fra campingpladsen kom også glade til for at se de mere eller mindre unikke biler, som man ikke så ofte ser køre rundt på vejene. Der kom også gæster kørende til Vallø Camping for at se bilerne der var kommet til træffet. Vi fik fortalt at der var en far der var kommet med sin datter fra Nordjylland for at besøge træffet og se de flotte biler. 

Da alle var faldet til ro på pladsen og temperaturen var begyndt at være udholdelig, begyndte en vidunderlig duft af helstegt pattegris at sprede sig rundt blandt deltagerne. Kl. 18.30 var der stillet et kæmpe langbord op til de 200 heldige der havde tilmeldt sig først og dermed også kunne spise med af grisen. Vi har fra en pålidelige kilde hørt at det var rigtig godt. Efter dette kørte vi hjem og lød deltagerne nyde resten af træffet, der sluttede søndag efter fælles morgenmad.     

Copenhagen Historic Grand Prix 2022

Gense tidligere år

VWeekend#14 – 2021

VWeekend#13 – 2020

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status