Auto Show, Racelens

Auto Show 2022

Auto Show 2022 – “Den ultimative danske biloplevelse” Er ordene fra arrangørerne bag Auto Show i Odense,  der første gang slog dørene op for Danmarks største bilmesse, Auto Show, i Odense Congress Center tilbage i 2017 og efter en ufrivillig pause på to år som følge af corona pandemien, vendte messen stærkt tilbage på de 40.000 kvadratmeter fordelt på fire haller fyldt med 75 udstillere, scene og som noget nyt e-sport. Med rekordmange besøgende på 25.112 gæster, gjorde Auto Show det perfekte “comeback” og gjorde endnu engang messen til en succes.

Auto Show åbnede lørdag klokken 10.00, hvor folketingspolitiker Lars Boje Mathiesen bød velkommen og klippede det famøse røde bånd indtil Arena Fyn, hvor Morten fra BilBand som det først spredte stemning og satte gang i weekenden i bilernes tegn. 

Auto Show, Racelens
Lars Boje Mathiesen bød velkommen og klippede det famøse røde bånd indtil Arena Fyn

Arena Fyn

På scenen i Arena Fyn debatterede High on Cars og Lars Boje Mathiesen politiets skærpede indsats mod tunede biler, Årets GTI 2022 blev kåret på scenen søndag, i Arena Fyn. Efter flere omgange afstemninger var Cupra Leon, Hyundai i30 N og VW Golf GTI de tre finalister.

Auto Show, Racelens
High on Cars og Lars Boje Mathiesen debatterede politiets skærpede indsats mod tunede biler
Auto Show, Racelens
Cupra Leon, Hyundai i30 N og VW Golf GTI – De tre finalister i Årets GTI 2022

Inden afsløringen præsenterede chefredaktøren fra Bil Magasinet, Mikkel Thomsager, de tre biler hver især, det var juryen fra Bil Magasinet og Boosted Magazine, der bestemte, at Hyundai i30 N i sidste ende løb med titlen som dette års GTI 2022.

Aston Martin Copenhagen præsenterede DBX707 og V12 Vantage og fortalte om historien bag Aston Martin. Danske Agile Automotive fortalte om deres projekt med Agile SCX sammen med racerkøreren Nicolaj Kandborg, der kunne fortælle mere om bilens køreegenskaber.

Auto Show, Racelens
Motor Mille på scenen
Auto Show, Racelens
Motor Mille var meget populær, især blandt det yngre publikum

Ramasjang favoritten Motor Mille gæstede Auto Show scenen og gav et fantastisk show, der inkludede de små i form af dans. Motor Mille er kendt fra blandt andet Cirkus Summarum, Motor Mille og Børnebanden samt Ramasjang Club. De håndlavede transformers-robotter, Bumblebee og Optimus Prime, tog vejen fra Tyskland til Odense, for at glæde en masse børn med selfies og et lille show.

Auto Show, Racelens
Audi R13 bygget ud af 600.000 LEGO-klodser

Tom Kristensen vandt LeMans tilbage i 2013 sammen med Allan McNish og Loïc Duval i Audi R13, der efterfølgende er blevet bygget i LEGO-klodser af Caspar Bennedsen fra virksomheden Brick Works, der er brugt intet mindre end 600.000 LEGO-klodser, for at skabe modellen i samme dimensioner som raceren og modellen alene vejer 800 kilo.

Hal A

Auto Show, Racelens
DC Workshop med Lamborghini Huracán SuperTrofeo EVO Collector

Bilfestivalen Danes N Dubs skænkede fadøl ved siden af DC Workshop, der havde medbragt en stribe lækre biler som blandt andet Lamborghini Huracán SuperTrofeo EVO Collector, Lamborghini Huracán STO, Porsche 718 Cayman GT4 RS Weissach og Porsche 991.2 GT3 RS Weissach. Folie Fashion gav sig i kast med, at foliere en bil med Anders And, Mickey Mouse og SvampeBoB firkant i kæmpe format.

Hal B

De seneste år har e-sport vokset sig stort og i den forbindelse var Hal B lavet til spillehal med fokus på motorsport i form af flere stande af udstyrsproducenter, e-sportshold og simulator-race. I spidser stod ESR, der er kendt fra TV2Sport, hvor de afholder Porsche Esports Carrera Cup Denmark.

Auto Show, Racelens
ESR, der er kendt fra TV2Sport

Flere Youtube personligheder husede Hal B, David “Judex” Jæger fra Geekd, TheFlyByMan og BF Lifestyle stod hver især klar med merchandise salg, autografskrivning og selfies.

Auto Show, Racelens
BF Lifestyle skriver autografer ud til glade fans

Hal C 

Auto Shows største hal, det såkaldte indkøbscenter med alt i bilpleje fra Cartec, SiCare, CrazyDetailer og Nordic Car Care. Udstilling af forhandlere som P. Christensen med Mercedes og Kavil Biler med Hyundai, Nissan og Citroën.

Auto Show, Racelens
Racelens.dk egen stand med Martin Kornicars sprøde Mini Cooper S R56

Underholdning hos Sophisticated Car Club med gaming og deres fede biler, utallige fyringer af Lauge-lærling og den berømte Marco Polo hos High On Cars, billede- og videoskærme samt Martin Kornicars sprøde Mini Cooper S R56 i vores stand og Morfars.dk, der er danmarksmestre i fjernstyrede, var bare et fåtal af de mange udstillere i hallen.

Auto Show, Racelens
High on Cars’ event bus

Sailun Tyre blev forinden Auto Show messen præsenteret som hovedsponsor, Sailun er på vej ind på det danske personvogns marked, de er kendt for deres dæk i den tunge industri verden over, hvor de producerer over seks millioner lastvogne- og busdæk og hele 40 millioner person- og varevognsdæk om året. 

Sailun Live Arena

Auto Show, Racelens

Action området Sailun Live Arena opkaldt efter Sailun Tyre udenfor Hal C var dækket af røg hen over weekenden, da driftere fra nær og fjern lavede et fedt show flere gange om dagen, der tømte de ellers fyldte haller. Her oplevede de mange publikummer drift bilerne og kørerne helt tæt på i pit området, der var åbent for gæsterne. 

Auto Show, Racelens
VW Transporter fra WhyNot med V8 BMW Motor

Overboost Driftteam og Dahlberg Drifting larmede, mens det for mange var første gang, de så den vanvittige VW Transporter fra WhyNot på en driftbane.

Auto Show, Racelens

Den firedobbelte GymKhana Grid-Mester fra England, Luke Woodham, fløj rundt på banen i den utraditionelle driftbil, der er en såkaldt Pro Lite truck fra USA med den V8-motor på 450 hestekræfter. Luke Woodham er sponsoreret af Monster Energy, der ses tydeligt på bilens udseende og Monster Energy delte efter hvert show, energidrik ud til publikum. 

Auto Show, Racelens

Afslutningsvis kom den Amerikanske Monstertruck, Captain Jack på banen. Captain Jack er en Dodge RAM V8 med over 500 hestekræfter og en vægt på 6,5 tons. Monstertrucken er 3,5 meter høj og det samme i bredden.  

Udover Sailun Live Arena kunne der prøves kræfter med parallelparkering ved LZ Køreskole, hvor den helt store præmie lød på en kørekortspakke til en værdi af 15.100 kroner. 

Der blev arbejdet på højtryk hele ugen og især fredag, for at få alle hallerne og Sailun Arena færdig til den store åbning.

Næste event venter allerede rundt om hjørnet, vi deltager ved Driftking of Falster ved H-biler A/S åbent hus, lørdag den 27. august

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.