Biler i bymidten, Racelens

Biler i bymidten – Holbæk

Når Holbæk Byforum inviterer til Biler i Bymidten, så er det en perfekt anledning for en hyggelig tur for hele familien.

Den første lørdag i Maj blev gaderne omkring Holbæk bymidte igen spærret af. Så de kunne blive fyldt med biler og gode oplevelser.

På Ahlgade udstillede byens bilforhandlere et udvalg af deres bilmodeller. Så her var rigtig god inspiration og mulighed for at få en snak med bilsælgerne om hvad netop deres biler kan.

Gaderne Smedelundsgade og Labæk blev fyldt med veteran og specialbiler. Der var biler udstillet for alle bilhjerter. Her var der også stande fra Vallentin Rallysport og Egholm Motorsport som havde en rallybil med hver. Holbæk Amts Motorklub viste et par biler frem og fortalte om hvilke muligheder der er for at køre motorsport i Holbæk området.

Holbæk Gokart Klub havde taget et par gokarts med og her kunne der høres om muligheden for at køre gokart i lokalområdet.

Fra 10.30-11.15 meldte Club Corvette Danmark deres ankomst i forbindelse med deres forårsmønstring Øst. Her mødte hele 35 flotte Corvetter op – Nye som gamle og i mange forskellige farver.

Ved Lindevej og Ahlgade var der masser af liv med politi, hjemmeværnet og Falck. Her kunne der bl.a. opleves politibiler, politibåde, brandbiler samt hjemmeværnet og deres hunde. Hvilket trak en hel masse mennesker til.

For børn og barnlige sjæle var der også rigeligt at tage sig til. Hoppeborge, popcorn, et hyggeligt ældre bytog og meget andet.

Alle byens butikker holdt naturligvis åben. Så her kunne dagens shopping foretages. Eller en af de mange restauranter kunne besøges til en god frokost imellem bil kiggeriet.

Biler i Bymidten i Holbæk er et virkelig hyggeligt arrangement for alle aldre og er helt sikkert et besøg værd igen næste år!

GALLERI:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status