Driftking of falster, Racelens

Driftking of Falster

H-Biler A/S på Falster afholdte lørdag den 27. august åbent hus i og omkring deres værksted. FriisCarclean og Maks-trailer stod klar foran H-Biler til en snak om klargøring, biler eller trailers. Der var gratis popcorn og slush ice til de mindste samt underholdning i form af hoppeborg og en mindre karrusel. Baren åben, der blev serveret øl, vand og sodavand og Slagter Zangenberg lavede lækre flæskestegssandwich.

Driftking of falster, Racelens
Driftking of Falster set fra toppen

Fuld tryk på

Der var lagt op til en dag med larmede biler, da Christian Christensen fra Overboost Driftteam, der til dagligt arbejder hos H-Biler, havde lejet områdets manøvrebane, der lå blot et par hundrede meter nede af vejen. Banen var omdannet til driftbane for arrangementet, Driftking of Falster. Pitten var opsat langs den lukkede vej og bød publikum helt tæt på bilerne før og efter hvert show. Omkring banen var der overdækket tribune, da vejret lovede regn det meste af dagen, men vi blev heldigvis overrasket, da det kun regnede den første times tid efter arrangementets start. Der blev kørt tre shows, der strakte sig over hele dagen kun afbrudt af et par nødvendige pauser, for der blev kørt tæt og røg et par kofangere eller to. Kørerne lavede et fantastisk show med fuld fart og præmieoverrækkelsen stod som det sidste på programmet, på scenen foran værkstedet, hvor arrangøren, fuldt fortjent løb med sejren. 

Driftking of falster, Racelens

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status