KOMO Rally 2022

KOMO Rallysprint

Efter to år var rallysprint i Gammelrand grusgrav atter tilbage. Kalundborg og omegns motorklub, kaldet KOMO er organiseret under Dansk Automobil Sports Union (DASU) og lørdag den 23. juni afholdte KOMO for 35. gang rallysprint i Gammelrand grusgrav ved Svebølle

KOMO Rally 2022

Trods regnvejret var denne dags rally en succes med omkring 1000 tilskuere. Gammelrand grusgrav bliver til dagligt brugt af NCC Roads. Omkring 100 frivillige hjalp til dagene op til weekendens rally med at bygge banen og oprydning efter arrangementet, så NCC igen kunne optage deres arbejde som vanligt. Omkring ryttergården var der madvogne og mulighed for at komme helt tæt på bilerne, når de ikke var ude og kører.

KOMO Rally 2022

KOMO Rallysprint blev første gang kørt i 1985, dengang foregik det på havnen i Kalundborg og allerede året efter flyttede arrangementet ud i Gammelrand grusgrav, hvor det siden hen har holdt til, kun afløst en gang af Kalundborg havn i 1998 i forbindelse med klubbens 25 års jubilæum.

KOMO Rally 2022

Med hele fem 16,8 kilometer lange heats, var der langt op til en dag med fuld fart, efter de første to heats var der pause med drift opvisning af Andreas Anker og Daniel Andreasen, der lavede et flot show i det regnfulde vejr. Efter fjerde heat blev det såkaldte røverheat kørt med fjerde heats fem hurtigste biler. Sprintet blev et opgør mellem de to lokale stjerner Kenneth Madsen i en 4-hjulstrukket Peugeot 408 R5 fra Team Glas Sport i Kalundborg og Simon Vallentin i en ligeledes 4-hjulstrukket Hyundai i20 N R5. Simon Vallentin blev dagens vinder af både generalklassementet og de afsluttende røverheat.

KOMO Rally 2022

Kæmpe GALLERI

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.