drift, Racelens

Vag træf på Roskilde Havn 31 juli.

NSR_SJAELAND, som de kalder sig, er en sammensmeltning af tre super søde Skoda-gutter der havde lånt den store græsplæne på Roskilde havn, og fik arrangeret et rigtig hyggeligt VAG træf. Det er det første træf de får stablet på benene på denne lokation, men det gik over alt forventning. Små 100 biler dukkede op fra VAG-koncernen (VW, Skoda, Audi, Seat mm.)

drift, Racelens

Fremmødet var generelt rigtigt pænt, især fordi vi ved at der blev afholdt mindst 5-6 andre arrangementer på Sjælland. Så arrangørerne var også rigtig taknemmelige for fremmødet da vi snakkede med dem.

Pladsen var delt op med minestrimmel, og bilerne blev guidet på plads sådan at de forskellige bilmærker havde hver deres bås at holde i, ydermere gjorde det også pladsen en del mere overskuelig.

Der var også trukket nogle sponsorer i hus, således der kunne uddeles præmier til henholdsvis Flotteste bil, Ommer bil (prøv liiige igen – red.) og Random bil.

Pladsens flotteste bil blev denne super fine VW Scirocco:

drift, Racelens

Der var meget skepsis omkring vejret, da de hele ugen havde lovet både ondt og godt til lørdag – dagen forløb forholdsvis tørt. Der kom en byge i ny og næ, men der var arrangeret et stort telt så folk kunne krybe i tørvejr, hvilket vi også selv fik udnyttet et par gange.


Andre folk hoppede ind i deres biler, og hoppede ud igen da faren var drevet over. Desværre var der dog enkelte der tøffede hjem under regnen, men der kom løbende lidt biler hen af eftermiddagen så der var heletiden en fin mængde biler.

drift, Racelens

Alt i alt et godt træf, med musik i højtaleren og en masse søde mennesker.
Du skal ikke være bange for at stikke næsen forbi næste gang NSR finder på at arrangere noget, og hvis du ikke liiiige køre ovennævnte bilmærker er du altså stadigvæk velkommen som besøgene 😉

Galleri:

Ved deling af billeder på facebook eller instagram, så venligst krediter fotograf og Racelens. 🙂
Hvis du ønsker at bruge billederne i kommerciel sammenhæng, kan du søge om tilladelse her.

DMCA.com Protection Status